Antiturisme i Berlin

Siden murens fald og genforeningen af Berlin er turismen og interessen for hovedstaden kun vokset. Berlin har det hele som turistby: Verdenshistorie, verdenskultur og en helt særlig stemning. Derfor er Berlin er en af de hurtigst voksende turistmål og er nu Europas tredje mest besøgte turistmål. Turismen er derfor blevet en af Berlins vigtigste indtægtskilder. I starten af 2010’erne opstod “antiturisme” som en undergrundsbevægelse i Berlin. Siden er bevægelsen vokset, og har vækket enorme reaktioner fra både sympatisører og modstandere. I dagens Berlin finder man caféer med adgangsforbud for turister og der er opstået en anti-antiturisme gruppering.

Men hvorfor er turisterne ikke velkommen? Hvem har egentligt ansvaret? Og hvad mener den almene Berliner om udviklingen?


Gentrificering er socioøkonomiske og kommercielle forandringer i et byområde, som følge af at velhavende mennesker køber ejendomme i et område hvor gennemsnitsindkomsten er lav. Det fører til at gennemsnitsindkomsten stiger, hvilket kan resultere i en udsættelse af de beboere med lavere indtægt på grund af øget husleje, huspriser, og ejendomsskatter. Det kan forandre kulturelt mangfoldige bydele til at have mere forstads lignende tilstande. Politisk modstand mod gentrificering er ofte lokalsamfundets reaktion mod den utilsigtede økonomiske udsættelse, som konsekvens af stigende huslejer og andre økonomiske forandringer i nærområdet.

Anti-turisme er ikke kun noget man finder i ekstremerne. Det handler ikke kun om easyjet-weekendstays eller familien på tur til Berlin i efterårsferien. Det handler i højere grad om, at Berlin er så sprudlende, men også billig en by at bo i. Derfor kommer der mange udlændinge som kortvarigt bor i byen, hvilket er med til at skabe denne gentrificering. Det er der blandede følelser omkring blandt de lokale. For at forstå dem og få indsigt i sagens kerne, opsøgte vi de lokale butiksejere og folk på gaden.

For nogle har det negative konsekvenser, da de ikke længere har råd til at bo hvor de bor – eller ikke længere har lyst til at være en del af deres nærmiljøer, når de bliver overtaget af turister, som også gerne vil opleve den lokale og hyggelige atmosfære. Andre er glade for den internationale udvikling. Der eksisterer altså både ekstremer, som hader turisterne, almindelige berlinere, som bare er trætte af dem og andre som synes det er fedt at være en international by, men som alligevel godt kan blive trætte af partyturisterne og lyden af en rullekuffert på brosten.

En af de mest prominente stemmer i anti-turismebevægelsen er rapperen PTK der i 2013 udgav sangen ”Anti Turista”, der handler om, at turisterne skal ud af byen. I sangen beskriver PTK, omgivet af hætteklædte aktivister, at turister bør forlade byen igen. Selvom PTK er en tysk undergrundsrapper, har sangen opnået stor succes på de sociale medier og har fået over 500.000 visninger på YouTube. På den måde kan man sige, at PTK har været talerør for en masse mennesker med samme tanker.

PTK er selv fra Kreuzberg og har oplevet bydelens udvikling på egen krop. Både venner og familie er blevet nødt til at forlade bydelen fordi prisen for at bo der er steget i vejret. Han er altså en autentisk stemme der med egne erfaringer kan forklare, hvorfor folk fra Kreuzberg ikke er tilfredse med byens forandring.

Er det regeringen, husudlejerne eller turisternes skyld? Det er der blandende meninger om, men klart er det, at udviklingen er voksende og alle berlinere har en holdning til den.